Pæne valgplakater = utroværdige politikere? –må jeg være fri!

31 10 2007

Den mest ligegyldige nyhed i medierne i går ganske enkelt være den om de re-toucherede billeder på valgplakater. Selv TV2 Nyhederne tog den op – jøsses!

Jeg bor selv i Århus, og her var det en af top-historierne på TV2 Østjylland gennem hele dagen. Casen var Venstres Karen Jespersen, som – set ud fra vinklingen af indslagene – var blevet pyntet for meget af fotografen under dennes billedbehandling. Jeg synes nu, hun var kommet til at se helt godt ud – måske lige lovlig ligbleg men dog noget bedre end i virkeligheden. Men jeg må jo tage fejl, for jeg skal da love for, at den slags photoshop’ing er farligt i et demokrati! I hvert fald ifølge en såkaldt ”kommunikationsekspert”:

– Når de snyder med valgplakaterne kan folk komme i tvivl om, hvorvidt de politiske budskaber også er snyd, sagde Torsten Wegener i TV2 Østjyllands udsendelse efter 22-nyhederne.

– Sikke noget vås, siger jeg! SMIL, BLEGE KAREN!!!

karen_jespersen.jpg





Anders Fogh ville stemme socialistisk

29 10 2007

Mange hævder, at Anders Fogh Rasmussen har ledt Venstre væk fra liberalisme og hen til midten. Nu indrømmer han selv, hvilken retning det går i:

– Hvis jeg skulle stemme på en fra den anden lejr, ville jeg stemme på Villy, sagde han i dag ombord på sin valgbus, ifølge ekstrabladet.dk.

SF’s Villy Søvndal selv havde følgende svar, da avisen ringede ham op:

– Tja, enhver stemme tæller jo.

fogh-og-villy.jpg

Billedet er fra dengang, Anders Fogh fik overrakt Value Villy-prisen som medlem nummer 1.000 af Villy Søvndals fanklub ‘Sleepers Valley Fan Club.’