Er Enhedslisten ved at blive liberal?

28 10 2007

Enhedslisten har ikke kun problemer med at vælge mellem socialisme og islamisme. Nu spøger liberalismen tilsyneladende også i kulissen. Således kunne man på partiets pressemøde fredag den 26. oktober høre dem sige, at de både går imod central styring (som jo ellers må siges at være en gammel kommunistisk/socialistisk mærkesag), OG at partiet “vil give frihed til forskellighed” (som ellers er et VU-slogan). Makes you wonder…





“Jeg sætter min hat, som jeg vil…”

25 10 2007

Ok, det er koldt. Du går rundt på Kultorvet i København, og på trods af valg-adrenalinen fryser du. Kolde ører – hvad kan man dog gøre? Nåh ja, en hue! Glimrende idé!!! Som transport- og energiminister i VK-regeringen skulle det da være muligt for Jakob Axel Nielsen (K) at få fat på sådan en. Javist, det er det da også – men den ser sådan ud:

Jakob Axel Nielsen med hue

Har du billeder af eller links til andre fjogede politiker-hatte og/eller huer? Skriv glad nedenfor…





Ligegyldigt valgnyt afslører, hvordan Asmaa egentlig tænker

25 10 2007

Det startede med en små-provokerende kampagne fra Dansk Folkeparti (blandt andet omtalt på berlingske.dk), hvor den muslimske profet Muhammed bliver afbilledet, naturligvis som en reference til Muhammed-krisen (klik på billedet for at se det større):

DF-tegning

Så kom Enhedslisten med et modsvar, der blandt andet blev omtalt på Nyhedsavisens hjemmeside (klik på billedet for at se det større):

Asmaa-tegning

Nu kan ligegyldigt valgnyt så – helt eksklusivt – afsløre, hvordan Asmaa egentlig havde tænkt den:

Asmaa-tegning_modereret





Bendt Bendtsen kan ikke klokken

25 10 2007

Så blev det fanget på direkte tv: Den første store indrømmelse under valgdækningen – og så endda inden valget var blevet udskrevet!

I går – dagen hvor valget blev udskrevet – blev Bendt Bendtsen (K) fanget af en ivrig DR-journalist på en af Christiansborgs mange lange gange. Han var på vej til ministermøde men blev alligevel bedt om at kommentere på valgrygterne. Det ville han ikke og undskyldte sig med, at han skulle til møde 11.15 og var nødt til at gå.

MEN – et kig på tekst-tv’s ur afslørede, at klokken allerede dér havde passeret 11.16. Bendt Betjentsen kan altså ikke klokken…

Som det ses på billedet nedenfor (som kan studeres i en højere opløsning her) har Bendt et armbåndsur på. Men kan han overhovedet finde ud af at bruge det? Og skal hans manglende tidssans have konsekvenser? Deltag i debatten nedenfor…

Connie, Bendt og Lene