Valgkampens mest usynlige folketingsmedlemmer

7 11 2007

Her er de så – valgkampens mest usynlige folketingsmedlemmer. Lad mig præsentere Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti og Dorrit Knudsen, Socialdemokraterne – sådan ser de ud:

Christian H Hansen dorrit-knudsen.jpg

De to folketingsmedlemmer – som også stiller op til det kommende valg – er dem, der har fået mindst omtale i landets dagblade ifølge en opgørelse lavet af artikeldatabasen Infomedia. Faktisk er de ikke nævnt én eneste gang fra valgets udskrivelse og frem til den 6. november!! Opgørelsen er omtalt hos Kommunikationsforum, hvor du kan se listen over de tyve mindst omtalte folketingsmedlemmer.

Som en public service-announcement kan jeg da fortælle, at Christian H. Hansen stiller op i Herning Nord- og Holstebrokredsen, 9. og 10. kreds, Vestjyllands Storkreds – og at Dorrit Knudsen skal hente sine stemmer på Bornholm.

Reklamer




Ligegyldigt valgnyt afslører, hvordan Asmaa egentlig tænker

25 10 2007

Det startede med en små-provokerende kampagne fra Dansk Folkeparti (blandt andet omtalt på berlingske.dk), hvor den muslimske profet Muhammed bliver afbilledet, naturligvis som en reference til Muhammed-krisen (klik på billedet for at se det større):

DF-tegning

Så kom Enhedslisten med et modsvar, der blandt andet blev omtalt på Nyhedsavisens hjemmeside (klik på billedet for at se det større):

Asmaa-tegning

Nu kan ligegyldigt valgnyt så – helt eksklusivt – afsløre, hvordan Asmaa egentlig havde tænkt den:

Asmaa-tegning_modereret